Rettelse: Der har tidligere stået i denne artikel, at det nye udbud af havvind kunne give strøm til det dobbelte af Danmarks befolkning. Det er ikke korrekt. Der er tale om potentielt 14 millioner husstande.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har i dag lavet en aftale om, hvordan Danmarks strøm fra havvindmøller kan mangedobles.

I aftalen har partierne aftalt rammerne for udbud af havvindmølleparker på i alt 9 gigawatt strøm.

Ambitionerne om at lave havvindmølleparker med en kapacitet på 9 gigawatt har allerede været aftalt tidligere, mens den nye aftale fastlægger, hvordan udbuddene skal se ud.

Lars Aagaard, der er klima-, energi- og forsyningsminister, kalder aftalen et "ekstremt vigtigt kapital i Danmarks grønne omstilling".

Danmarks havvindmøller har i dag en samlet kapacitet på 2,3 gigawatt.

Med den nye aftale er der lagt op til at udbygge til 9 gigawatt frem mod 2030.

De 6 af dem skal komme fra nye udbud i områderne Hesselø, Nordsøen, Kattegat og Kriegers Flak.

Derudover skal 3 gigawatt komme fra et udbud ved det allerede aftalte Energiø Bornholm.

Det kan dog potentielt blive op til 14 gigawatt, hvis de firmaer, der køber sig ind på opgaven, udnytter den fulde kapacitet, lyder det i en pressemeddelelse.

Millioner af husstande

Hvis det ender med at løbe op i 14 gigawatt, vil det ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kunne levere strøm til omkring 14 millioner husstande.

- Det er mere strøm, end danskerne kan bruge, så det bidrager til Europas grønne omstilling og en mere sikker verden, hvor vi bliver mere uafhængige af import af energi. Vi ved alle sammen, at det handler om gas fra Rusland, siger Lars Aagaard.

Det er dog ikke nødvendigvis hele produktionen af strøm, der skal i stikkontakterne hos danske og europæiske husstande. En del af strømmen kan også blive brugt til den såkaldte power-to-x-teknologi, hvor man kan producere brint ved hjælp af strøm.

Brint kan så bruges som eksempelvis brændstof i transportsektoren.

Samtidig opretter partierne en ny havnaturfond, der får 500 millioner kroner til at hjælpe havmiljøet omkring de nye havvindmøller. Fonden kan vokse med 350 millioner kroner ekstra, hvis staten har større indtægter fra vindmøllerne end forventet.

Staten som medejer

Udover at der er tale om det største udbud af havvind i Danmark nogensinde, er der også et reelt nybrud i aftalen.

For partierne har aftalt, at den danske stat skal være medejer af havvindmølleparkerne. Udbuddet af havvindmølleparker på 6 gigawatt kommer nemlig til at inkludere, at den danske stat skal eje 20 procent af havvindmølleparkerne.

Det har man valgt for at sikre Danmark en "fair og rimelig andel" i de penge, der kommer ud af at bruge havarealerne til vindmøller.

De nye udbud af havvindmølleparker på 6 gigawatt sker uden statsstøtte. Det har man ellers tidligere benyttet sig af med nye havvindmølleparker.

Men med Energiø Bornholm og de 3 gigawatt, der skal etableres der, forholder det sig omvendt. Det forventes nemlig at være en underskudsforretning, og derfor lægger partierne op til at støtte projektet med op til 17,6 milliarder kroner over 20 år.

Godt halvdelen af de penge kommer fra det overskud, man forventer at have på resten af de nye havvindmølleparker.

Aftalen er lavet af de tre partier i regeringen - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - sammen med SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet.